Poolen
Pool-området er skabt til afslapning, nærvær og lange, solrige dage under den sydfranske himmel. Her forenes afslapning og charme i rolige omgivelser, hvor I kan trække jer tilbage og nyde udsigten.
Det sydfranske klima er en gave i sig selv. Fra forår til sensommer byder dagene på lune morgener, varme eftermiddage og lange, gyldne aftener, hvor temperaturen fortsat indbyder til ophold under åben himmel.
Ved poolen opleves solen, som den er tænkt i Provence – klar, intens og samtidig behagelig i den tørre luft. Her kan man nyde timer på solsengen med udsigt over landskabet, lade varmen brede sig og i ny og næ nyde den kølingere pool.
Poolområdet er indrettet, så man kan vælge mellem fuld sol og mere skyggefulde kroge.
Liggende komfortabelt i skyggen eller i det bløde sollys kan timerne få lov at glide ubemærket forbi.
Det er det perfekte sted at forsvinde ind i en god bog, lade tankerne vandre eller nyde sæsonnens udgave af Monocle med udsigt til de provencalske bakker.
Stilheden er ikke tom – den er fyldt med cikadernes sagte rytme og en let brise gennem haven.
Når solen går ned, forvandles pool-området til et stemningsfuldt samlingspunkt. Lyset bliver blødere, temperaturen mildere, og stjernehimlen kommer frem.
Her er plads til at være alene sammen – til langsomme pauser og til det privilegium, det er, at have tid.
Udekøkkenet ved er skabt til det liv, der leves under åben himmel i Sydfrankrig. Med sine synlige træbjælker, lyse natursten og afdæmpede, varme toner smelter rummet naturligt sammen med huset og landskabet omkring.
Her finder man et fuldt funktionelt udendørskøkken med både køleskab, håndvask, grill og god arbejdsplads – ideelt til lange frokoster i skyggen eller sene middage, hvor duften af grillede råvarer blander sig med den lune aftenluft.
Det overdækkede område giver behagelig skygge midt på dagen, mens den åbne side mod haven sikrer lys og udsyn. Her kan man stå og tilberede dagens måltid i roligt tempo, med et glas vin ved hånden og samtaler, der flyder ubesværet mellem køkken og terrasse.